Brætspil og andre traditionelle former for spil har i mange år været brugt som en metode til at udfordre hinanden mentalt, og til at stimulere forskellige egenskaber. Man har gentagende gange undersøgt effekten af spil hos børn, og fundet positive resultater. At spille spil både som barn og som voksen, stimulerer forskellige dele af hjernen, og øger kommunikationen imellem forskellige områder. Desuden skaber spil i en tidlig alder sociale egenskaber og karaktertræk der er gavnlige for børns trivsel senere hen. Læs meget mere om hvorfor spil kan have en positiv effekt lige her.

Måske havde du aldrig regnet med at Super Mario, faktisk har vist sig at have en positiv virkning på den visuelle opfattelse og reflekserne eller at bil-spil hos ældre kan hjælpe dem med at få gode resultater til køreprøven? Jo den er god nok. Brugen af spil er en gammel tradition, og mennesker har spillet spil i utrolig mange år. Terninger er fx 3.000 år gamle, og man har stort set altid brugt spil som fx brætspil som en måde at udfordre partneren på den mentale slagmark og til at aktivere hjernen. Heldigvis er det nu til dags utrolig nemt at få adgang til gode spil, og særligt på nettet findes der mange, du kan fx finde nogle på vpncasino.no og valhall.io.

Almindelige spil er bedre end såkaldte ”hjernespil”

Forskning har vist at almindelige underholdnings spil faktisk har en større effekt, end de såkaldte ”hjernespil”. Selvom at nogle spil reklamerer med at være udviklet til at øge hjernestimuli, og have gavnlige effekter, så vil gode almindelige underholdende spil faktisk have en større effekt. Selvfølgelig findes der spil indenfor begge kategorier som er bedre end andre, men overordnet set, vil det stimulere din hjerne bedre hvis du tager et spil ludo, end hvis du klikker ind på et ”hjernespil” på internettet.

Spil i en tidlig alder kan påvirke børns trivsel

Gentagne psykologiske undersøgelser har desuden vist at børn der i en tidlig alder bliver præsenteret for forskellige former for leg, har en større chance for at trives socialt fremadrettet.

Et godt eksempel er børn der præsenteres for brætspil. Når børn spiller brætspil, lærer de den sociale adfærd der kaldes turtagning, altså evnen til at vente på at det bliver sin tur.

Denne evne skal børn beherske allerede i en tidlig alder, og er en situation som opstår mange gange i det daglige. Vent på at det bliver din tur i køen, vent på at det er din tur til at få mad osv… Når børn spiller brætspil, er der skabt rammer og et system for hvornår det er hvis tur, og derfor kan det hjælpe børn til at forstå og indlære denne evne. Desuden er der en masse andre egenskaber som børn, og såmænd også voksne kan udvikle ved at spille spil. Disse er blandt andet evnen til at sætte sig ind i andres planer og strategier, og forstå at andre tænker anderledes end en selv, såvel som evnen til at håndtere nederlag og skuffelser.